Maler faldt ned fra aluprofil
44-årig maler fra Djursland brækkede ankel under fald på trappe i Silkeborg. Arbejdstilsynet undersøger sagen.
Uheldet skete mandag eftermiddag, hvor den 44-årige mand fra Kolind var i færd med at male en trappeopgang i en privat villa på Bredhøjsvinget i Silkeborg.
Den 44-årige maler er ansat i et århusiansk firma, og under arbejdet i Silkeborg havde han lagt en aluprofil mellem et trappetrin og en vindueskarm.
Mens manden befandt sig på aluprofilen, mistede han tilsyneladende sit fodfæste og faldt cirka to meter ned. Det oplyser Midt- og Vestjyllands Politi til TV 2 | ØSTJYLLAND.
Den 44-årige mand brækkede den ene ankel og blev derfor kørt til behandling på sygehuset.
Arbejdstilsynet er underrettet og vil nu undersøge sagen nærmere.
Ulykken skete på Bredhøjsvinget i den nordvestlige del af Silkeborg:
http://maps.google.dk/maps?f=q&source=embed&hl=da&q=Bredh%C3%B8jsvinget,+8600,+Silkeborg&sll=56.197729,9.567979&sspn=0.009073,0.027165&ie=UTF8&cd=1&geocode=FSthWQMdU7WRAA&split=0&t=h&ll=56.184499,9.543171&spn=0.013757,0.043945&z=14" style="color:#0000FF;text-align:left">Vis stort kort