Mål: 3.000 nye borgere på 10 år
Kommune skruer op for ambitioner om indbyggertal
Odder Kommune er gået i offensiven, når det kommer til kampen om nye borgere.
Kommunen har netop sat alle byggegrunde ned med 10 procent for at tiltrække indbyggere, der normalt ville have kig på større byer som for eksempel Aarhus og Horsens.
Samtidig efterlyser Odder Kommune almindelig borgere, som vil fortælle om deres kommunes fortræffeligheder.
Se også: Vil lokke borgere til Odder
Det sker som led i kommunens målsætning om at vokse med 3.000 nye indbyggere inden 2025. Byrådet har nemlig ambitioner om, at der i 2025 bor 25.000 borgere i Odder Kommune.
Kampen om borgerne er vigtig for at kommunen kan vækste og få flere penge i skattekassen.
En af de borgere, som er klar på at sprede kommunens gode budskab er rektor Lars Bluhme fra Odder Gymnasium. Han er ikke i tvivl om, hvorfor folk skal vælge netop Odder:
- Der er masser af sport. Der er masser af musik, og så er der også verdens bedste gymnasium, hvis jeg må være så fri og sige det, siger han til TV 2 | ØSTJYLLAND.
Du kan se hele tv-indslaget om kommunens kamp om borgerne øverst i artiklen.