Maj slutter af med en varm solskinsdag

Sidste dag i maj byder på sol og temperaturer på op til 27 grader i Østjylland

00:59

Maj har slået alle rekorder, når det kommer til sol og varme.

Torsdag bliver en dag med rigtig flot vejr.

Der kommer nemlig sol og blå himmel fra morgenstunden.

Hele torsdagen bliver solrig og meget varm. Allerede klokken 08.00 kommer temperaturerne til at ligge højt.

Jo længere vinden har været inde over land, jo lunere bliver det. Det betyder, at når vi kommer til torsdag eftermiddag, så ligger temperaturerne på over 25 grader i det meste af Østjylland.

Læs også Se video: Kaos ved afkørsel skaber kø i nødspor

Farvel forår

Fredag skifter vi til juni og det betyder farvel til foråret og goddag til sommeren. Maj har slået alle rekorder med hensyn til sol og varme.

Varmen følger med ind i juni, hvor fredagen byder på flot vejr. Lørdag og søndag er der også udsigt til regn og tordenbyger.

Læs også Aarhus Kommune bruger havesaksen mod utrygheden

Onsdag var der tale om sommerdag nummer 16 i år. Og meget tyder altså på, at vi torsdag kommer op på sommerdag nummer 17.

Øverst kan du se hele vejrudsigten for torsdag og de kommende dage i Østjylland.