Magtanvendelse stiger voldsomt

Tilfælde af magtanvendelse er tredoblet

Foto: Colourbox

I 2013 greb personalet 55 gange til magtanvendelse over for borgere i bo- og dagtilbud i Silkeborg Kommune.

Det er en stigning på 35 tilfælde i forhold til året før. Det er der flere grunde til:

- En stor del af stigningen skyldes faktisk, at vores personale er blevet bedre til at registrere. De er faktisk blevet trænet til, at alt skal indrapporteres, og det gælder faktisk uanset omfanget af den enkelte episode, man har været ude for. Det har man ikke gjort før, og derfor skal en stor del af forklaringen findes her, siger formand for ældre- og handicapudvalget Karina Due (SF) til mja.dk

Ti gange brød personalet dog Serviceloven, da der var tale om et såkaldt ikke-tilladt indgreb. Det betyder, at der ikke har været risiko for væsentlig personskade for personalet.

Det vurderer en socialfaglig konsulent Handicap- og Psykiatriafdelingen i Silkeborg Kommune, som behandler indberetningerne om magtanvendelse.