Magasin-salg gavner bank

Jyske Bank får rekordresultat efter salget af Magasin-aktier. Nu venter banken et resultat før skat tæt på to milliarder kroner.

Salget af Magasin ser ud til at løfte Jyske Banks regnskab til rekordhøjder.

Den silkeborgensiske bank solgte i fredags samtlige aktier i selskabet A/S Th. Wessel & Vett, der ejer Magasin. Da Jyske Bank samtidig har afhændet sine aktier i Totalkredit, vil årets resultat før skat for indeværende regnskabsår sandsynligvis ligge i intervallet mellem 1,9 og 2,0 milliarder kroner.

Ifølge Ritzaus Bureau indbringer Magasinhandlen 180-185 millioner kroner, mens Totalkredit indbringer 223 millioner kroner.