Magasin evakueret på grund af tagbrand

Stormagasinet Magasin blev evakueret i en fart. Brandinspektøren roser stormagasinet for hurtig evakuering

1 af 3

Stormagasinet Magasin i Aarhus blev tirsdag evakueret på grund af brand.

Over middagstid udbrød der brand i noget tagpap, som var under renovering og kunder og personale blev evakueret.

Hele stormagasinet blev lukket i nogle timer, fordi den skadelige røg havde bredt sig gennem ventilationssystemet til stueetagen.

- Det er derfor, at indsatslederen er så opmærksom på, at alle folk er på vej ud, så der ikke står nogen derinde, der bliver ved med at indånde det her røg. Det er der ingen, der kan holde til, siger Lasse Clemensen, der er beredskabsinspektør i Østjyllands Brandvæsen.

Læs også To unge mænd fængslet efter weekendens brande i Randers

 Han roser Magasin for at have evakueret folk hurtigt ud af bygningen.

- De var stort set ude, da vi kom derned, hvilket er to et halvt minut senere, end da vi får alarmen. Der er folk faktisk ude af Magasin, siger Lasse Clemensen.

Brandvæsenet måtte skære en del af taget op for bane sig vej ind til det brændende tagpap. Ilden blev slukket klokken 15. En time senere kunne Magasin igen invitere kunderne indenfor.