To mænd smidt i Århus Havn
Politiet fiskede to mænd op af havnebassinet efter slagsmål ved diskotek. En tredje mand fik en blodtud.
4. maj 2009, kl. 10:31
Mere end 30 dage gammel
To mænd blev natten til søndag smidt i havnen i Århus under et slagsmål.
De to mænd og en tredje kammerat ville besøge en pølsevogn ved kajen nær den gamle DSB-færge, der nu er omdannet til diskoteket M/F Broen.
De tre mænd kom i slagsmål med en mand, der befandt sig på stedet. Slagsmålet resulterede i, at to af mændene blev smidt i vandet. Politiet fiskede dem op og sendte dem en tur på skadestuen. Den tredje mand slap med en blodtud.
Politiet kender identiteten på gerningsmanden. Søndag aften var han dog ifølge TV 2 | ØSTJYLLAND's oplysninger endnu ikke pågrebet.