Mænd skal læse flere bøger

Krimimesse og gratis bøger

01:51

1 af 2

Danske mænd skal læse flere bøger, mener man i Horsens.

Derfor har man i forbindelse med Krimimessen, der foregår denne weekend i Fængslet i Horsens, valgt at uddele 600 gratis bøger til mænd.

En af dem er Peter Sørensen (S), der er borgmester i Horsens.

- Jeg får læst mange sagsakter og ting i relation til mit arbejde, men det der med den rigtig gode bog, der for eksempel ligger hjemme på sengebordet, den får jeg åbnet for sent og for sjældent, siger Peter Sørensen.

Men ikke desto mindre har han nu fået en ny bog til sengebordet.

Den hedder De hængte hunde, og den er skrevet af den lokale forfatter Jens Henrik Jensen, der holder foredrag på krimimessen i Fængslet, der holder åbent lørdag og søndag.

I indslaget over artiklen kan du komme en tur med til Horsens og høre meget mere om krimimessen.