To mænd fængslet efter skuddrama
Et skuddrama foran en 7-eleven kiosk i Århus fredag førte lørdag til varetægtsfængsling af to personer.
18. aug 2007, kl. 14:24
Mere end 30 dage gammel
To mænd på 42 og 33 år blev lørdag varetægtsfængslet i fire uger for at skudt mod en gruppe unge med et gevær foran 7-Eleven-forretningen på Frederiks Allé i Århus. Grundlovsforhøret blev afviklet for lukkede døre, og politiet har ikke villet oplyse noget om, hvad der har været baggrunden for skyderiet.
Politiet leder efter andre mistænkte til skuddramaet, der udfoldede sig, da gerningsmændene i en bil kl. 05.12 kørte tæt forbi og stak et gevær ud af vinduet. En 22-årig mand nåede ikke at dukke sig og blev ramt i underarmen. Han er uden for livsfare.