Mads var i misbrug: Blev reddet af Fundamentet

02:26

Organisationen Fundamentet har i den grad været med til at præge Mads Petersens liv i en positiv retning

Mads Petersen fra Aarhus havde for nogle år siden problemer med stoffer, og han flirtede med bandemiljøet og kriminaliteten.

Men det er han ude af i dag – takket være foreningen Fundamentet.

- Jeg har helt klart i dag fået et fundament, hvor jeg er en bedre version af mig selv, både for mig selv, dem jeg omgås og selvfølgelig mine børn, siger Mads Petersen til TV 2 | ØSTJYLLAND.

Og al æren tilskriver han altså foreningen Fundamentet, som flere var på gaden for at samle ind til i dag ved ’Santa Fun Run’ i Aarhus. 

Læs også Julemænd invaderede gågaden i Aarhus

- Man bliver set på som individuelt menneske. Der er ingen, der bliver sat i boks hernede. Jeg ville ikke have været her uden Fundamentet. 100 procent ikke, siger Mads Petersen, der nu studerer og har stiftet familie – og i det hele taget har lagt alle dårligdommene bag sig.

Men det var ikke givet, at Mads Petersen overhovedet ville hjælpes. I starten mente han ikke, at Fundamentet var noget for ham, da han havde dårlige erfaringer med diverse andre instanser.

- Jeg var afvisende og sagde, at det troede jeg ikke, jeg skulle. Jeg er altid blevet set på som endnu et nummer og aldrig rigtig blevet kigget på før, siger han. 

Læs også Bakkens bjørne hjælper udsatte børn med bamsekast

Men det blev han på Fundamentet, og det glæder den daglige leder Steffen Rasmussen, at man kan hjælpe mennesker som Mads.

- Hele tesen er, at det skal være stedet, man går hen, når man ikke ved, hvor man ellers skal gå hen, siger han.

Derfor er han også taknemmelighed for den hjælp, som ’Santa Fun Run’ giver. 

Læs også Frivillige spreder juleglæde blandt socialt udsatte

- Det er kun, når der kommer de her projekter udefra, at det kan lade sig gøre. Så det er jo altafgørende, siger Steffen Rasmussen. 

Se hele indslaget i videoen øverst  i artiklen. 

Ny forbedret app til dig
Ny forbedret app til dig
Ny forbedret app til dig