Målnærige Randers FC henter offensiv spiller

Randers håber, at senegaleseren Ibrahima Ndiaye kan bidrage til at løse klubbens scoringsproblemer

Foto: Scanpix

Det står sløjt til med målscoringen i Randers FC, og det forsøger superligaklubben nu at gøre noget ved.

Kronjyderne oplyser i en pressemeddelelse, at den senegalesiske offensivspiller Ibrahima Ndiaye i de kommende fem måneder skal tørne ud for klubben, som kun har lavet ét mål i de fire første kampe i denne sæson.

Han skal ikke ses som en frelser nu og her, men vi vil gerne have flere spillere, der bidrager med mål, og han kan være en af dem.

Michael Gravgaard, direktør, Randers FC

- Han er en spændende kantspiller med potentiale, som er god til at løbe med i feltet, rage chancer til sig og score mål, siger Randers-direktør Michael Gravgaard.

Ibrahima Ndiaye viste målfarlighed, da han søndag var i aktion for Randers' reservehold. Den nye mand var placeret på højrekanten og lavede to mål i sit holds 3-1-sejr.

Læs også Randers FC fortsætter den dårlige start på sæsonen

Det har nu fået klubben til at tilknytte ham på en kort aftale.

- Vi forventer dog ikke, at det er ham, der skal redde os ud af den nuværende målkrise, men det må han da gerne, for det ville være fantastisk.

- Han skal ikke ses som en frelser nu og her, men vi vil gerne have flere spillere, der bidrager med mål, og han kan være en af dem, lyder det fra Michael Gravgaard.

Læs også Randerstræner: Vi manglede kvalitet i alle dele af spillet

Ibrahima Ndiaye har spillet næsten fem år for den serbiske klub Napredak Kru evac, men været uden klub siden afslutningen af sidste sæson.