Må undvære færgeforbindelse
Mols-Linien indstiller sejlads i tre uger
7. nov 2012, kl. 10:59
Mere end 30 dage gammel
Ebeltoft må undvære sin færgeforbindelse til og fra Odden det meste af januar.
Mols-Linien sender nemlig sin færge på værft til et serviceeftersyn.
I flere måneder har der været problemer med den nye kæmpefærge Kat Express i form af indkørings - og indsejlingsproblemer, som har ført til forsinkelser og aflysninger. Der har herseret rygter om, at Mols-Linien vil lukke ruten fra Ebeltoft, men det afviser marketingschefen.
- Vi har investeret stort i at lave havnefaciliteterne i Ebeltoft om, så vi kan servicere havnen med 2 forskellige færgetyper. Så der er ingen hold i de rygter, siger Mikkel Hybel til DR Østjylland.
Første afgang fra Ebeltoft bliver den 24. januar.