Lys i mørket: Lysoptog i Aarhus for en bedre psykiatri
En række organisationer er gået sammen om et lysoptog, der skal sætte fokus på behovet for en bedre psykiatri
Psykiatrien har ondt i sjælen. Det har TV2 ØSTJYLLAND kunne fortælle om de seneste uger. Blandt andet med historien om 25-årige Jonatan, der blev udskrevet til gaden og døde 48 timer efter.
Læs også
Siden er flere psykisk syge og pårørende stået frem for at fortælle om deres oplevelser med psykiatrien. Og også politikerne har fået øje for udfordringerne.
Nu har organisationerne Sind, Bedre Psykiatri, LAP og de Splittergale taget initiativ til en manifestation for en bedre psykiatri. På lørdag afholder de arrangementet LYS I MØRKET, hvor de tænder lys for en bedre psykiatri.
Der vil være musik ved arrangementet og korte taler ved Knud Kristensen, landsformand for Sind, Johanne Uhd, psykiatribruger og Jacob Hjørnholm, præst ved Kirkens Korshær.
Samtlige partier i regionen, samt den nye liste til regionen, Psykiatrilisten, bakker op om optoget, der finder sted på lørdag den 18. november kl. 16-17.30 på Klostertorvet i Aarhus.