Lyn, torden og masser af regn - fortsætter resten af dagen

Mandag har allerede budt på store torden- og regnbyger. Og det fortsætter - indtil aftentimerne

00:15

Østjyderne oplever lige nu store mængder regn og tordenbyger.

Tunge, mørke skyer, lyn, torden og masser af regn. Det har østjyderne allerede oplevet en del af i løbet af mandagen.

Og de seneste prognoser viser, at det fortsætter resten af dagen indtil aftentimerne.

- Vi har haft en stor varmfront og kraftigt lavtryk, der har givet store torden- og regnbyger. Vi forventer, at det op ad dagen giver slip, men det går langsomt til, siger Mette Wagner, der er vagtchef hos DMI, og tilføjer:

- I løbet af aftenen vil det klare op fra syd mod nord, siger hun.

I den sydlige del af regionen vil det dog allerede klare op i løbet af eftermiddagen, da bygerne rykker mod nord.

00:58

Bulder og brag har østjyderne måttet lægge øre til i løbet af mandagen.

Luk video

En våd 1. maj

Ser man på vejret de næste dage, vil det være lidt svingende. Dog kan DMI oplyse, at det muligvis bliver en våd 1. maj, vi har i vente.

- Vi har endnu en front i morgen, som vil give udbredt regn hist og pist. Det vil give lidt byger og lidt torden, men slet ikke i mængderne som i dag. I morgen aften vil et klare op fra sydvest, og så vil det holde tørt natten til onsdag, siger Mette Wagner.

Læs også Uheld på E45: Bil endte på taget på grund af mandagens vejr

Gode råd i tordenvejr - drop paraplyen

Mandagens kraftige tordenvejr opfordrer også til et par gode råd til, hvordan østjyderne skal forholde sig i sådan et vejr.

- Gå i læ, og lad helst være med at gå ud. Men hvis du selvfølgelig skal ud, så lad være med at tage en paraply med dig. De er elektrisk ledende, og det er rigtig farligt i sådan et tordenvejr, siger Mette Wagner.

Østjyllands Politi oplyser, at de ikke har modtaget nogen anmeldelser i relation til mandagens vejr.

Især i Jylland vil man opleve store regnbyger i løbet af mandagen. Foto: TV2 VEJRET / Grafik