Lyn ramte parcelhus

Voldsomt uvejr med torden og styrtregn

01:45

1 af 2

Lørdagens skybrud var flere steder i Østjylland ledsaget af torden.

En familie på Rosenkjærvej i det nordlige Skanderborg var så uheldig, at et af lynene ramte taget på familiens bolig, hvorefter der udbrød brand.

Lynnedslaget gav en del skader på taget, men på grund af en hurtig indsats fra flere beboere, lykkedes det at forhindre ilden i at brede sig. Ingen personer kom til skade under branden.

- Beboerne havde det under kontrol, da vi kom. De stod med tre haveslanger for at holde ilden nede, siger holdleder Niels Mikkelsen fra Brand & Redning Skanderborg til TV 2 | ØSTJYLLAND.

Under lørdagens skybrud faldt der flere steder op mod 30 millimeter vand på tre kvarter. Regnen var årsag til flere oversvømmede kældre.

Se en reportage om lørdagens uvejr øverst på denne side.