Lustü slår Tøfting
Steven Lustü mangler blot én enkelt kamp, før han kan kalde sig den ældste markspiller i superligaen nogensinde.
Steven Lustü er allerede den ældste markspiller hos alle SAS Liga-klubberne i denne sæson. Nu bliver han også snart den ældste gennem tiderne.
Hvis Silkeborgs gamle dreng kommer til at spille på lørdag, når Silkeborg IF møder FCK i København, så er han den ældste markspiller i superligaens historie. Og det er ingen ringere end tidligere Randers FC- og landsholdsspiller Stig Tøfting, som bliver vippet af pinden.
- Det har ikke været min førsteprioritet, men det har da ligget i baghovedet, at der lå en rekord og ventede. Og jeg er faktisk rigtig stolt af den præstation, som er et bevis på, at hvis man arbejder hårdt og målrettet, så kan man lykkes med sine ting, lyder det fra Lustü til klubbens hjemmeside.
Lustü er 38 år og 110 dage gammel på lørdag.