Lunkne overfor gratis morgenmad til skoleelever
Økonomiudvalget i Randers vil ikke anbefale kommunen at bruge penge på forsøgsordning med gratis morgenmad.
24. okt 2007, kl. 08:34
Mere end 30 dage gammel
Sundhedspersonale og diætister er ikke i tvivl, om at morgenmad er alfa og omega for at skoleelever får det maksimale ud af undervisningen. Men et flertal økonomiudvalget i Randers føler sig ikke overbevist.
I hvert fald vil de ikke anbefale kommunen at bruge godt en halv million kroner på en forsøgsordning med gratis morgenmad til de 500 elever på Nørrevangsskolen i Randers.
Det er dog byrådet, der har det endelig ord. Og om børnene på Nørrevangsskolen får gratis morgenmad, bliver ifølge Randers Amtsavis endeligt drøftet på et møde på mandag.