Lund forlænger med Århus Håndbold
Peter Lund bliver i Aarhus
Århus Håndbold og Peter Lund er blevet enige om at forlænge samarbejdet, og parterne har skrevet under på en ny kontrakt.
Det betyder, at Peter Lund også er at finde i Aarhus-klubben i de kommende to sæsoner.
- Den lå lige til højrebenet. Jeg gider ikke sidde på bænken, og jeg både føler og tror, at jeg i Århus Håndbold kan få godt med spilletid de næste par år og samtidig blive ved med at udvikle mig i den retning, jeg har gjort de to og et halv år, jeg allerede har været i klubben. Det går kun én vej, og derfor kunne jeg heller ikke se, hvorfor det skulle stoppe. Jeg er rigtig glad for at være her og har en super hverdag ved siden af, siger Peter Lund i en pressemeddelelse.
Han og resten af Aarhus-holdet har fået en flot start på sæsonen, og klubben er placeret på fjerdepladsen i Boxer Herreligaen - to point efter Skjern på førstepladsen.
Århus Håndbold møder tirsdag aften på hjemmebane Skanderborg Håndbold i ligaen. Den kamp spilles klokken 20.30