Luksuslegehus vækker harme
65.000 kroner for et royalt legehus. Helt grotesk, når kommunens legepladser forfalder, lyder kritikken.
En miniatureudgave af Marselisborg Slot.
Det er gaven fra Århus til prinsesse Isabella, og hele herligheden koster 165.000 kroner. Århus Kommune skal betale 65.000 kroner til gaven, og det er helt hen i vejret, mener blandt andet flere lokale politikere. Det skriver JP Århus.
De kritiske røster mener ikke, at det kan forsvares at bruge den slags summer, når mange legepladser i kommunen er i forfald.
Byrådsmedlem Keld Hvalsø Nedergaard (EL) mener, at den slags gaver til kongehuset er helt unødvendige.
- De får i forvejen en høj apanage af skatteyderne. Kommunen skulle hellere bygge et legehus til kommunens børn, hvor de kongelige børn også skulle være velkomne, siger han.
FOA's lokale formand Kirsten Normann Andersen er enig med Hvalsø.
- Vi skulle hellere bruge pengene på at sætte de offentlige legepladser i stand. Der må prinsessen være velkommen til at komme og lege med de almindelige børn. Hun kan komme på rigtigt mange legepladser for de penge, lyder beskeden fra FOA-formanden.
På Århus Rådhus afviser borgmester Nicolai Wammen (S) kritikken.