Luksusbyggeri i Silkeborg

Byggeri af 45 store lejligheder med søudsigt i gang på den gamle papirfabriks grund.

I dag blev første spadestik taget til 45 store udsigtslejligheder i Langsøparken i Silkeborg centrum - 15 ejer- og 30 andelslejligheder.

- Det er tydeligt at der er et marked for nye boliger i byerne, når det som her er muligt at kombinere central beliggenhed med nem adgang til rekreative områder, siger direktør Finn Birkjær fra IBI-koncernen, som står for byggeriet.

De dyre lejligheder indgår i et parkagtigt område ned til Silkeborg Langsø, hvor de indgår i det nye byområde Papirfabrikken - opkaldt efter områdets tidligere anvendelse.

Se mere i aftenens udsendelser på TV2 / ØSTJYLLAND.