Lukker Bruuns Bro for trafik
Arbejdet med at renovere broen forsinket
Banedanmark har derfor i samarbejde med Aarhus Kommune lavet en revideret tidsplan, hvor topprioriteten er at afslutte arbejderne på oversiden af broen så hurtigt som overhovedet muligt, så vejtrafikken kan genoptages.
MT Højgaard har hyret ekstra sjak ind for at intensivere den resterende arbejdsproces.
Den nye tidsplan indebærer, at der skal arbejdes samtidig i begge vejbaner, derfor er det nødvendigtl at spærre Bruuns Bro i begge retninger.
Bustrafikken bliver omlagt fra søndag den 15. juli om eftermiddagen, mens der muligvis først spærres for biltrafikken mandag morgen.
Træk cyklen på fortorvet
Cyklister kan passere broen ved at trække cyklen på fortovet, og der er uhindret adgang til butikkerne i Arkaden og til Bruuns Galleri.
- Vi beklager naturligvis dybt, at vi ikke når at blive færdige med arbejdet til tiden, og at vi bliver nødt til at spærre Bruuns Bro helt for biler og busser. Men under de givne omstændigheder er Banedanmark og Aarhus Kommune heldigvis helt enige om, at det er den bedste løsning, fordi det gælder om at blive færdige på oversiden af broen hurtigst muligt, siger Banedanmarks projektleder Marianne Rasmussen.
Efter planen åbner Bruuns Bro for trafik igen d. 13. august.