Luk vinduer og rens tagrender: Risiko for tordenvejr og skybrud

Der kan lokalt falde mellem 15 og 25 millimeter regn på 30 minutter.

Der kan lokalt komme tordenvejr flere steder i Østjylland. Foto: Bax Lindhardt - Ritzau Scanpix

Det gælder om at tage sine forholdsregler i store dele af Østjylland, for lørdag eftermiddag og aften kan byde på både skybrud og tordenvejr.

Det oplyser DMI.

Læs også 13 mænd bortvist fra forlystelsespark: To anholdt

De to vejrfænomener vil ramme lokalt, så det er svært at sige præcist, hvor og hvornår himlen kan åbne sig. 

Der er lørdag risiko for skybrud flere steder i Østjylland. Foto: Claus Fisker - Ritzau Scanpix

Varslingen fra DMI gælder for Syddjurs og Norddjurs Kommuner, Aarhus og Samsø. 

Her er der risiko for tordenbyger og lokale skybrud. Der kan lokalt falde mellem 15 og 25 millimeter regn på 30 minutter.

- Det er meget lokalt. Der kan komme skybrud i Aarhus Syd, uden at det bliver voldsomt regnvejr i Aarhus Nord, siger vagthavende hos DMI, Steen Rasmussen, til TV2 ØSTJYLLAND.

Læs også Ingen pårørende kom til bisættelsen: Vidste ikke, at Svend-Åge var død

Der er tale om et skybrud, når der falder 15-25 millimeter regn på 30 minutter.

Som billedet her viser kan skybrud forårsage store mængder vand på vejene.

Op mod 30 grader forude

Det potentielt voldsomme vejr skyldes en koldfront, der afløser noget varmere luft over Danmark.

- Hvis man ikke er hjemme, gælder det om at få lukket sine vinduer og renset sine tagrender, så vandet kan passere, siger vagthavende Steen Rasmussen.

Læs også Øjebæ jævnes med jorden: Forvandles til grøn oase

Når regnen er fordampet fra vejene, kan vi dog begynde at se frem til væsentligt varmere vejr i næste.

- Vi kan godt regne med 20-25 grader tirsdag, og onsdag begynder varmen at presse sig på. Torsdag kan der blive op til 28 grader, melder DMI.

Her de gode råd, når det gælder skybrud og torden

  • Vær opmærksom på, at lavtliggende områder som f.eks. kældre, vejbaner og viadukter kan oversvømmes.
  • Tilpas kørselshastigheden til sigtbarhedsforholdene og kør ikke ud i vand, hvor du ikke kan vurdere dybden.
  • Tjek tagrender, nedløbsrør og afløbsriste nær din bolig. Luk vinduer og døre.
  • Tordenvejr medfører risiko for lynbrande og fejl på elektriske systemer. Søg ly for tordenvejret indendørs eller i en bil med lukkede døre og vinduer. Søg ikke ly under træer.
  • Undgå at bade eller at færdes på store, åbne områder som f.eks. fodboldbaner, når lyn og torden nærmer sig.

Kilde: DMI