Lufthavnens sidste stik
Leif Lahn (S) vil have lukket lufthavnsdebatten en gang for alle - derfor var han i dag på gaden
Sagaen om lufthavnen vil ingen ende tage.
Den socialdemokratiske gruppeformand Leif Lahn vil have lufthavnsdebatten helt væk, og det forsøger han at gøre ved netop at inddrage debatten i valgkampen.
- Jeg tror ikke på, at vi nogensinde får en ny lufthavn i Østjylland, og det har jeg aldrig gjort, siger gruppeformand Leif Lahn (S).
Han flyttede i dag valgkampen ud af sin valgkreds og til Hjortshøj i Aarhus for at tale med borgerne.
- Jeg vil gøre alt, hvad jeg kan, for at bevare en god lufthavn på Djursland, og jo flere, vi kan sige det, jo bedre, siger han.
Leif Lahns partifæller har været mere forbeholdne. Der er nemlig uenighed internt i Socialdemokratiet om holdningen til den nye lufthavn.
Se: Bjerregaard fastholder kritik
Jens Joel og Nicolai Wammen støtter begge, at der i det mindste bliver kigget på muligheden, mens folketingskandidat Kim Qvist er på Leif Lahns hold.
Du kan se hele indslaget i videoen øverst i artiklen.