Louise Gade overvejer sin fremtid

Århus-borgmester Louise Gade (V) overvejer at sige nej til rådmandspost efter valgnederlag.

Trods et rekordstort antal personlige stemmer overvejer Louise Gade (V) sin fremtid i århusiansk politik.

Den 33-årige venstrekvinde mistede tirsdag aften borgmesterposten til Socialdemokraterns Nicolai Wammen. Som spidskandidat for byrådets næststørste parti er Louise Gade dog selvskreven til en af de magtfulde rådmandsposter, men det tilbud overvejer hun at sige nej til:

- I fire år har jeg hver eneste dag knoklet for Århus fra tidlig morgen til sen aften - også i weekenderne. Nu har jeg behov for at vurdere mit liv, og det vil jeg bruge de kommende dage til, sagde en skuffet Louise Gade til TV 2 / ØSTJYLLAND onsdag aften.

Se valgresultatet fra Århus Kommune - <STRONG><A href="http://politik.tv2.dk/resultater/kom2005/oj/index-3-751-0.html">klik her!</A></STRONG>