Lottospillere ventede forgæves på lørdagens lottotal

It-problemer hos Danske Spil betød, at lørdagens lottotrækning blev aflyst. Tal er først udtrukket søndag

Lørdag aften måtte spilleglade danskere vente forgæves på at få afsløret, om de havde ramt rigtigt med ugens lottokupon.

- Det har ikke været muligt at gennemføre aftenens Lotto-trækning grundet it-problemer, skrev Danske Spil lørdag på Facebook, oplyser Ekstra Bladet.

Denne type fejl er aldrig sket tidligere, fortæller kommunikationsmedarbejder hos danske Spil Thea Gade-Rasmussen til Ekstra Bladet, 

Læs også Har du tjekket din lottokupon? Ny millionær har ikke meldt sig

Hun kan dog ikke kan komme den specifikke fejl nærmere.

- Det er første gang i lottos historie, at det er sket, siger hun, men understreger, at tallene er blevet trukket søndag.

Det var heller ikke muligt at præmiesøge eller købe nye kuponer i forbindelse med nedbruddet.

Hos Danske Spil beklager man fejlene og forstår godt de spillende danskeres frustration.

- Det er stærkt beklageligt. Der er omkring en lille million, der spiller lotto om ugen. Og det er klart, når man sidder der og venter på den store gevinst, er det irriterende, siger Thea Gade-Pedersen. 

Læs også Pludselig ringede telefonen: Du har vundet en million

Tallene i udtrækningen søndag 21. maj blev 1, 3, 15, 19, 20, 29, 31 samt tillægstallet 17.

For især én spiller var det nok en kærkommen nyhed søndag. Ifølge Danske Spil resulterede trækningen i en gevinst på seks millioner kroner til en enkelt vinder.