Løse køer ved vejbanen
Sortbroget køer skabte forvirring i trafikken
Det sker sommetider, at køerne ikke vil blive indenfor indhegningen. Det samme skete ved Horsens tidligt fredag morgen, hvor de skabte trafikale udfordringer.
Du kender det sikkert alt for godt. Du kommer kørende ud ad vejen, og pludselig står der en ko, der er ved at træde ud på vejen. Eller?
Det var i hvert fald sådan scenariet udspillede sig meget tidligt fredag morgen, før fanden havde fået sko på. Et par sortbrogede køer havde helt stille og snildt sneget sig udenfor hegnet og stod nu lige ved vejen på rute 170 i det nordlige Horsens ved Ringvejen.
Køerne bevægede sig eftersigende ikke ud på vognbanen, men alene det at spotte et par køer, der kunne se ud til at være på vej mod din bil, betød, at flere biler måtte sætte farten ned.