Lørdagsskole efter lockout
Lockouten kan betyde skole i weekenden
11. apr 2013, kl. 18:30
Mere end 30 dage gammel
Lockouten er ved at afslutte sin anden skoleuge. Og både elever og lærere er i underskud af timer.
I Silkeborg Kommune kan elever og lærere se frem til længere dage, når lockouten er slut. Men det er stadig ikke afgjort, hvordan problemet med underskudstimer skal løses.
- Eleverne vil blive kompenseret for de timer, de mangler, så de stadig får minimumstimetallet, siger skolechef Huno Kjærsgaard Jensen, Silkeborg Kommune til Midtjyllands Avis.
Hvis konflikten trækker ud kan det betyde at de ældste elever, vil få tilbudt undervisning om lørdagen.
Skolechefen håber dog, at de ekstra timer kan kan blive lagt på almindelige skoledage, siger han til Midtjylland Avis.