Løn hos lensgreve spist op af husleje
Ifølge Fagbladet 3F havde sæsonarbejdere ved det østjyske gods Frijsenborg 126 kroner til sig selv, når huslejen var trukket.
De rumænske sæsonarbejdere, som sidste år arbejdede for lensgreve Bendt Wedell på godset Frijsenborg i Østjylland, fik en løncheck på 2.326 kroner for en måneds arbejde og en regning på 2.200 kroner i husleje for at bo i campingvogn. Det skriver Nyhedsbrevet 3F.
- Vi var blevet lovet en almindelig bolig med senge, køkken, bad og vaskemaskine. Men i stedet blev vi gemt af vejen i en campingvogn. Der løb ofte vand ind i vognen, når det regnede. Og der var altid problemer med vores bad, toilet og strømforsyning, siger 29-årige Gheorghe Mocanu til Nyhedsbrevet 3F.
De rumænske sæsonarbejdere fik løn fra Bendt Wedells samarbejdspartner, vikarbureauet Vitokan Danmark ApS, som skulle sørge for indkvartering "gerne i samarbejde med" Bendt Wedells selskab Wefri.
Vikarbureuets talskivnde, Tove Jakobsen, mener, at 2.200 kroner for at bo i en campingvogn er en fair pris.
- De skal betale det, det koster for at bo dér. De har ikke en gang betalt fuld pris, så det synes jeg faktisk er fair. De har ikke betalt det, det koster mig at have dem boende dér, siger Tove Jakobsen til Nyhedsbrevet 3F.