Lokale værter nomineret til pris
Værterne fra Go' Mor'n Aarhus er nomineret til radioprisen "Den Gyldne Mikrofon
Værterne, Allan Würtz og Kristian Roskær, fra det lokale morgenshow på Radio go!FM : Go' Mor'n Aarhus er nomineret til pris.
Det drejer sig om den årlige radiopris "Den gyldne mikrofon".
- Dermed er vi med programmet blandt de 10 bedste radioværter i Danmark. Det er jo radioens svar på Oscar-uddelingen, så det er vi selvfølgelig stolte af, siger de to i en pressemeddelelse.
Værterne, der bliver kaldt Gammelfar og Lærlingen, sender til Aarhus og store dele af Østjylland alle hverdage fra klokken 06-10. I løbet af morgenen har de besøg af kendte gæster, værterne præsenterer østjyderne for dagens vejr og trafik, og så spiller de hitlisternes musik.
De øvrige nominerede er:
- Mai-Britt Vingsøe, Dennis Ravn, Signe Krarup, Producer-Kristian og Jojo, Go'Nova på Nova FM:
- Keith Thomas Lohse, Nattevagten på Radio24syv
- Alex Nyborg Madsen, Madsen på P4
- Bo Linde og NyhedsSøren, Din morgen på Din Radio 8600
- Anne Kejser, Niels Skovmand og Johnni Gade, Morgenkøterne på ANR
- Jørn Bjerregaard og Kim Nielsen, ABC Morn' med Jørn og Kim på Radio ABC
- Mads Steffensen, Mads og monopolet på P3
- Pelle Peter Jensen og Nicholas Kawamura - lågsus på P3
- Kasper Harboe og Stine Bram, Formiddag på 4'eren på P4:
Afstemningen blev skudt i gang i dag, fredag, og den slutter igen om præcis en uge. Du kan afgive din stemmer her.
Herunder kan du se Gammelfar og Lærlingens nomineringsvideo.