Lokalbrag startede med demonstration

Godt et par hundrede mennesker deltog i eftermiddag i en demonstration, der skulle vise modstand mod vold og racisme.

Årets første SAS-liga kamp på NRGi Park i Århus fik en usædvanlig optakt. Et par timer før kampen mødtes AGFs og Randers FC's fanklubber på Rådhuspladsen. De ville vise, at de tager afstand fra vold og racisme i forbindelse med fodboldkampe.

LO Århus har taget initiativet til manifestationen og har samarbejdet med AGF og fanklubberne om at føre den ud i livet. Spillerforeningen bakker også op om arrangementet, som er i tråd med deres kampagne - giv racismen det røde kort".

Reportage fra demonstrationen og dagens kamp på TV 2 | ØSTJYLLAND kl. 19.30