Lokalbrag - på TV2OJ i aften

Randers-boss og AGF-træner krydser klinger

På søndag tørner Randers FC og AGF sammen i et vigtigt østjysk lokalopgør i Superligaen.

Allerede i aften står repræsentanter for de to klubber dog over for hinanden - ikke på fodboldbanen, men i et tv-studie.

Randers FCs direktør, Jacob Nielsen, og AGF-cheftræner Peter Sørensen er begge gæster i fodboldmagasinet Fodbold med Horup på TV 2 | ØSTJYLLAND.

Både Jacob Nielsen og Peter Sørensen har hårdt brug for en sejr på søndag. Randers FC har efter en forrygende sæson tabt pusten og skal derfor gå efter tre point, hvis de vil kæmpe med om bronzemedaljer.

I den modsatte ende af tabellen kan AGF med en sejr lægge afstand til nedrykningsstregen. Med et nederlag mod Randers kan aarhusianerne omvendt for alvor mærke bundholdenes ånde i nakken.

Se Fodbold med Horup i aften fra kl. 19.50.