Lokal forening med hjerterum: - Hvis man møder nogle skøre mennesker på Djursland, så er det sikkert os

Blåhvalen HATS i Hevring laver teater og underholdning i deres blå ridehal. Her er plads og hjerterum til alle. Mød finalist nummer 2 i 'Fantastiske Fællesskaber'.

03:04

VIDEO: Mød foreningen Blåhvalen HATS i videoen her.

- At en nøgen blå ridehal med sand på gulvet år efter år kan samle så mange mennesker er ret vildt. Helt vildt, som Harry Simonsen, en af de trofaste lokale ildsjæle, siger i sin lange talestrøm.

Han har ikke lovord nok for Blåhvalen - HATS.  En forening som holder til i den lille by Hevring med kun et par hundrede beboere – og som er nomineret som en af de fem finalister til prisen som årets mest Fantastiske Fællesskab i Østjylland.

Læs også Sidste frist for at stemme - hvem skal vinde 100.000 kroner?

Hvis du synes, Blåhvalen skal vinde de 100.000 kr., kan du stemme på dem fra den 4. til 14. november. Se hvordan man stemmer nederst i denne artikel.

Hvis vi vinder, vil vi bruge pengene på renovering af hallen og et nyt scenetæppe. 

Tom Bytoft, formand for HATS

På trods af hjembyens relativt beskedne størrelse har foreningen alligevel igennem 17 år kunnet samle flere tusinde mennesker i deres store blå ridehal, som går under navnet Blåhvalen.

År efter år bliver mange hundrede pensionister underholdt i Blåhvalen i Hevring. 

- Vi er et fantastisk fællesskab, fordi vi gør noget, som næsten ikke kan lade sig gøre. Vi er langt ude på landet. Vi er en lille landsby med 200 indbyggere, og her samler vi mellem 3000 og 5000 mennesker om året til alle mulige mærkelige forskellige arrangementer, fortæller Tom Bytoft, der er formand for HATS, som står for Hevring Amatørteater Selskab.

Vi er en lille landsby med 200 indbyggere, og her samler vi mellem 3000 og 5000 mennesker om året til alle mulige mærkelige forskellige arrangementer.

Tom Bytoft, formand for HATS

Et af de største af de mange ’mærkelige’ forskellige arrangementer, som foreningen står bag, er et stort pensionist- og handicaptræf, hvor omkring 500-700 mennesker inviteres til kaffe og kage i Blåhvalen.

Læs også Historisk skib giver folk i alle aldre et maritimt frirum

- Så lytter vi til noget god musik og hygger os. I år var det John Mogensenmusik, og sidste år var det Kandis, fortæller Tom Bytoft.

Gadeteater, sang og musik kendetegner HATS, Hevring Amatørteater Selskab.

Alle arrangementerne i Blåhvalen er gratis og udelukkende stablet på benene med frivillige kræfter:

- Der er jo ikke en, der får penge for at være her. Det er kun nogle, der gør noget for at gøre noget for nogle andre. Det er deri, det ligger. Det er simpelthen så godt, siger Harry Simonsen, der er en af de flittige medhjælpere.

Fantastiske Fællesskaber 

102 fællesskaber meldte sig til konkurrencen om at blive det mest fantastiske fællesskab i Østjylland. Dommerne har valgt fem finalister ud, der nu har chancen for at vinde præmien på 100.000 kr.

 

Fra 4. til 14. november bliver de fem finalister præsenteret på TV2 ØSTJYLLANDs Facebookside, på hjemmesiden og i 19.30-udsendelsen. Man kan i samme periode via SMS stemme på sine favoritter - se numrene nederst i denne artikel. Vinderen offentliggøres 21. november.

 

Fantastiske Fællesskaber sker i samarbejde med Lokale - og Anlægsfonden, Tuborgfondet og Made By Us.

Et friskt og underholdende pust

Foreningens arrangementer er henvendt til alle og trækker gæster bredt fra hele Jylland. Men særligt lokalområdet og det resterende Djursland nyder godt af HATS

Foreningen har blandt andet haft stor tilslutning til deres by-sangerdyst. Et arrangement hvor de forskellige byer i området havde lavet en sang, de optrådte med for hinanden.

Vores grundopgave er jo også sang, underholdning og gadeteater. Hvis man møder nogle skøre mennesker på Djursland med et kamera og nogle fjollede hatte, så er det sikkert os.

Tom Bytoft, formand for HATS

Ligesom det sidste sommer lykkedes HATS at indsamle 25.000 kroner til kræftforskning i samarbejde med den lokale forening for kræftbekæmpelse og borgere i lokalområdet.

Og så er der al teatret og filmproduktionen som er et friskt og underholdende pust i hverdagen på Djursland:

Læs også To unge aarhusianere savnede naturen: Nu tager hundredvis med dem på tur

- Vores grundopgave er jo også sang, underholdning og gadeteater. Hvis man møder nogle skøre mennesker på Djursland med et kamera og nogle fjollede hatte, så er det sikkert os, siger Tom Bytoft.

John Pedersen til venstre skriver alle tekster til Blåhvalen Hats teaterstykker.

Plads til alle

Noget af det, der gør HATS Blåhvalen til et helt unikt fællesskab, hvis man spørger formand Tom Bytoft, er, at foreningen har integreret 25 handicappede, autister og udviklingshæmmede i teatertruppen:

- Det er noget af det, vi er allermest stolte af, siger Tom Bytoft.

Hver gang vi ude og lave noget, så kommer der nogen og spørger, om de må være med – og det må de!

Tom Bytoft, formand for HATS

Og der er plads til flere – uanset, hvem man er:

- Hver gang vi er ude og lave noget, så kommer der nogen og spørger, om de må være med – og det må de!, fortsætter han.

Knud Christensen til højre blev så glad for at spille amatørteater i Blåhvalen i Hevring, at han flyttede fra Skanderborg til Vivild, for at være tættere på.

Nyt bagtæppe til scenen

Den gamle ridehal, Blåhvalen, har HATS fået forærende. De har brugt omkring to millioner kroner på at bygge den om og renovere den for fondsmidler. Helt uden håndværkere – men blot ved at hjælpe hinanden.

Læs også Computerspil og tech-leg: Her kan børn udforske uden at skulle konkurrere

Bliver foreningen HATS vinder af Fantastiske Fællesskaber og prisen på de 100.000 kroner, skal pengene gå til at gøre Blåhvalen et endnu bedre samlingspunkt:

- Vi vil gerne bruge nogle penge på renovering af hallen. Blandt andet et nyt scenetæppe, siger Tom Bytoft.

Nu kan du stemme på årets mest Fantastiske Fællesskab

Det fællesskab, som får flest SMS stemmer, vinder 100.000 kr.

 

Du kan læse mere om de fem finalister ved at trykke på deres navne.

 

Selvhjælp Silkeborg

Send en SMS med ØJ 1 til 1272 for at stemme på Selvhjælp Silkeborg (Husk et mellemrum mellem ØJ og 1)
 

Blåhvalen HATS

Send en SMS med ØJ 2 til 1272 for at stemme på Blåhvalen - HATS (Husk et mellemrum mellem ØJ og 2)
 

Kronjyllands Esport & Tech Klub

Send en SMS med ØJ 3 til 1272 for at stemme på Kronjyllands Esport & Tech Klub (Husk et mellemrum mellem ØJ og 3)
 

Natur Retur

Send en SMS med ØJ 4 til 1272 for at stemme på Natur Retur (Husk et mellemrum mellem ØJ og 4)
 

Skibet 1880

Send en SMS med ØJ 5 til 1272 for at stemme på Skibet 1880 (Husk et mellemrum mellem ØJ og 5)
 

 

Du kan stemme en gang på hvert fællesskab, og afstemningen er åbent til og med torsdag den 14. november. Vinderen offentliggøres torsdag den 21. november her på siden, på TV2 ØSTJYLLANDs Facebookside og i 19:30-udsendelsen.