Ung kvinde efter ulykke: Folk kører tit for stærkt

Sabina Helander Søndergaard fortæller, at folk ofte kører for stærkt på Ellemosevej i Hadsten, hvor en 14-årig dreng blev kørt ned mandag

01:26

Selv om der både ligger en børnehave og forskellige uddannelsesinstitutioner på Ellemosevej i Hadsten, så får det i mange tilfælde ikke folk til at overholde fartgrænsen.

Det fortæller Sabina Helander Søndergaard, der arbejder i området.

Høj fart var tilsyneladende også tilfældet mandag eftermiddag, hvor en 14-årig dreng blev kørt ned af en bil ved Den jydske Haandværkerskole på Ellemosevej.

Læs også Politiet efterlyser sort bil efter ulykke i Hadsten

- Jeg oplever, at det er en 30 km-zone, og det overholder alle desværre ikke. Der er tit mange, som kører rigtig hurtigt forbi, siger hun. 

Ulykken skete ved Den jydske Haandværkerskole på Ellemosevej.

På Ellemosevej findes der trafikchikaner, som skal få bilisterne til at dæmpe farten. Men det er ikke tilstrækkeligt, mener Sabina Helander Søndergaard.

- Jeg tror ikke, at der er skiltet godt nok med, at det er 30 km-zone. De fleste kører nok hvert fald 50 km/t, og så er der nogle, der kører hurtigere. 

Læs også Voldsom ulykke i Hadsten: Alle tre unge bilister løsladt

Sabina Helander Søndergaard håber, at den tragiske sag kan få folk til at tænke sig om. 

- Jeg håber, at den her sag, som uheldigvis gik ud over en 14-årig dreng, vækker opsigt og får folk til at tænke sig om en ekstra gang - får folk til at slippe foden fra speederen og huske på, at det er en 30 km-zone. 

Dararm Afrasyo ærgrer sig over, at folk tror, det var elever fra Den jydske Haandværkerskole, som var involveret i mandagens ulykke.

Dararm Afrasyo er studererende på Den jydske Haandværkerskole.

Han ærgrer sig over, at mange tror, det er elever fra skolen, der sad bag rattet i de implicerede biler mandag eftermiddag.

Det er så forfærdeligt. Jeg får ondt i hjertet.

Dararm Afrasyo

- Det var det overhovedet ikke, siger Dararm Afrasyo og uddyber:

- Der er mange, som kommer langvejs fra. Vi ved, hvordan vi skal køre. Vi kender reglerne.

Han er rystet over ulykken:

- Det er så forfærdeligt. Jeg får ondt i hjertet. Jeg er selv far til to, og hvis jeg skulle hente min søn, der lå derovre og råbte og skreg, fordi han lige var blevet mast af tre idioter, så ved jeg ikke, hvordan jeg ville reagere, siger Dararm Afrasyo.

I videoen øverst i artiklen kan du høre hele interviewet med Sabina Helander Søndergaard.