Løs gris spærrede et spor på motorvejen

En gris løb onsdag morgen rundt på motorvejen mellem Hadsten og Randers. Foto: Google Street View / genrefoto

En gris løb onsdag morgen rundt på motorvejen mellem Hadsten og Randers. Foto: Google Maps

1 af 2

Onsdag morgen løb en gris rundt på motorvejen, og Vejdirektoratet følte sig nødsaget til at spærre et spor for at indfange den

På motorvejen mellem afkørslerne Hadsten og Sdr. Borup ved Randers i nordgående retning var et spor onsdag morgen spærret. Det skyldes noget så specielt som en løsgående gris på den store trafikvej.

- Vi ved ikke, om den kommer fra en mark eller er blevet tabt af en lastbil. Nu er der vejhjælp på stedet, som spærrer et spor for at få plads til at forsøge at indfange grisen, lød det onsdag morgen fra den vagthavende hos Vejdirektoratet, Brit Osted Nielsen, til TV2 ØSTJYLLAND.

Læs også Forvirret mand skabte frygt for børnelokker på Djursland

Omkring kl. 6.30 kunne hun dog melde, at grisen nu var indfanget, og motorvejen vil inden for en overskuelig fremtid blive åbnet helt op igen.

Helt præcist rendte grisen rundt fem km syd for Sdr. Borup, og det skabte en smule utryghed i trafikken på stedet.

I en kort periode holdt en lastbil ind i nødsporet for at spærre af for grisen, men det blev altså først, da vejhjælpen nåede frem, at den blev fanget. 

Østjyllands Politi oplyser, at grisen blev aflivet af en betjent, da den var ramt og led. 

Ny forbedret app til dig
Ny forbedret app til dig
Ny forbedret app til dig