Lørdag kommer der ekstra lys på cyklerne

Morgenfriske cyklister i hele Østjylland kan cykle med på ekstra oplyst tur lørdag morgen

1 af 2

Lørdag kommer der ekstra lys på cyklister i Galten. Det er når Dawn Ride kører igennem byen i de mørke morgentimer.

Dawn Ride er et arrangement, der bliver arrangeret over hele Region Midtjylland i forbindelse med åbningen af Kulturhovedstad 2017.

Læs også DM i gadefodbold kommer til Aarhus

Arrangementer finder sted på samme tid i alle kommuner i region Midtjylland.

- Aarhus 2017 bliver én af de største kulturelle begivenheder i Danmark i mange år. Vi glæder os til at markere starten med Dawn Ride, hvor vi inviterer offentligheden med til at cykle kulturåret ind i en farverig, funklende og feststemt cykelkaravane i deres eget lokalområde, siger Rebecca Matthews, adm. direktør for Europæisk Kulturhovedstad Aarhus 2017 i en pressemeddelelse.

Læs også 1.000 aarhusianere skal dele biler: Skal være fremtiden

Dawn Ride henvender sig til alle slags cyklister. Pensionisten med sin el-cykel, familien med cykeltrailer og den almindelige cyklist på sin hverdagscykel.

Dawn Ride bliver arrangeret i alle ti østjyske kommuner.