Lørdag: Isslag først på dagen efterfulgt af solstrejf
På grund af højere temperaturer kan snevejr gå over i regn og danne isslag
6. jan 2017, kl. 18:16
Mere end 30 dage gammel
Der er sne på vej. Det kommer i løbet af fredag aften eller først på natten til lørdag.
Men sneen kommer formentlig til at hænge lidt i bremsen lørdag morgen. I hvert fald kommer der sne, men på grund af de højere temperaturer, kan det godt gå over i regn.
Læs også
DMI: Risiko for isslag i Østjylland
I den overgang, er der risiko for isslag, som er en noget drilsk form for nedbør, hvis man skal ud i trafikken.
Ellers ender lørdagen med tørvejr og mulighed for både et lille solstrejf i en vandpyt og et lille kindkys af en vind, inden dagen er omme.
Koldt bliver det igen natten til søndag. Minus fire grader kommer vi ned på. Søndag bliver en kold og klar dag.