Lørdag bliver iskold med enkelte solstrejf
En kuldebølge er på vej mod Danmark. Frem mod onsdag bliver det bare koldere og koldere
23. feb 2018, kl. 22:49
Mere end 30 dage gammel
Lørdagen starter overskyet og med et termometer, der viser under frysepunktet.
En til to frostgrader vil der stå.
Og det bliver værre og værre – hvis man ikke er til kulde – den kommende periode. En vaskeægte kuldebølge er nemlig på vej mod Danmark.
Læs også
Hård frost rammer Østjylland - sådan forbereder du dig på kuldebølgen
Det bliver koldt
I løbet af lørdagen vil der dog også være mulighed for at se lidt til solen. Især i løbet af formiddagen, hvor skyerne vil fordufte længere mod vest på grund af en østenvind.
Og for den kommende periode er prognoserne rørende enige: Det bliver koldt.
Det kolde vejr kommer til at kulminere onsdag, hvor temperaturerne kommer til at ligge på -6 grader i dagtimerne.