Lockout går ud over elever

Risikerer at miste eksamen

01:32

1 af 2

Lockouten af lærerne er fortsat ind i sin anden uge, og nu rammer det også eleverne på Social- og Sundhedsskolerne.

Undervisningen er blevet aflyst, og flere risikerer at miste eksamenerne og på den måde komme bagud med uddannelsen.

Det gælder blandt andet for Sara Prehn, der til dagligt går på Randers Social- og Sundhedsskole. Hun er frustreret over situationen og frygter, at hun kan blive sat et helt år tilbage i uddannelsen.

- Jeg føler, det står på pause, og jeg ved ikke, hvad jeg skal gøre, siger Sara Prehn til TV 2 | ØSTJYLLAND.

På Randers Social- og Sundhedsskole er cirka en tredjedel af skolens 1100 elever sendt hjem på grund af lockouten.  

Se mere i indslaget øverst i artiklen.