Løbsk elefant: Se videoen
Lørdag eftermiddag var en elefant løs i Randers, hvor den i en periode generede trafikken
24. maj 2015, kl. 10:31
Mere end 30 dage gammel
En elefant fra Cirkus Dannebrog var lørdag på udflugt i Randers ved Brotoften, efter den stak af fra sin indhegning.
Louise Kastrup fangede elefanten på video, da den krydsede vejen for at komme over til nogle lækre, grønne grene.
Den løbske elefant fik mange til at henvende sig til politiet, og ifølge Østjyllands Politi var situationen da også potentiel farlig, men ingen kom til skade ved episoden.
Det er ifølge politiet uvist, hvordan elefanten slap fri fra cirkusset, men myndighederne skulle ikke hjælpe med at få den tilbage igen.
Der skal nu tages stilling til, om cirkusset skal have en bøde.
Se elefanten drille trafikken i videoen øverst på siden.