Løb for veteranknallerter
96 veteranknallerter skal bestige "bjergtoppe" i det østjyske
96 veteranknallerter vil i morgen, lørdag, deltage i løbet Mossø Open.
Her skal forskellige "bjergtoppe" bestiges på veteranknallert.
De to bjergtoppe Yding Skovhøj og Ejer Bavnehøj bliver de to højdemæssige udfordringer for deltagerne på de gamle maskiner til lørdagens løb for veteranknallerter.
I alt er der 51 kilometer på ruten rundt om Mossø.
To lange stop undervejs giver publikum god mulighed for at kigge nærmere på klenodierne:
- Det er et fint område, og så passer det også godt til veteranknallerter distancemæssigt, siger formanden for Ny Veteranknallert Klub Viggo Olesen til TV 2 | ØSTJYLLAND.
Han glæder sig over deltagertallet:
-Jeg synes, det er mange, og vi har endda måtte afvise folk. Veteranknallerter er blevet et hit inden for veterankøretøjer, fordi alle kan være med; både økonomisk - og så fylde de heller ikke så meget.