Å-løb tilbage til naturen
Lodsejere genskaber åstrækning
En knap seks kilometer lang åstrækning ved Haller Å ved Kjellerup blev i dag indviet.
Det var en lodsejer, som tog initiativ til projektet, men også samtlige lodsejere, lystfiskerforeningerne i Karup Å Sammenslutningen og Silkeborg Kommune har bidraget.
- Det er fantastisk at få lov til at lave sådan et projekt, siger Aage Ebbesen, miljøtekniker hos Silkeborg Kommune.
Lodsejerne har lagt jorden til gratis, og de har brugt mange arbejdstimer ved åen. Karup Å Sammenslutningen har betalt for grus og sten, og lystfiskerne har hjulpet med at lægge det ud i åen.
- Vi har gjort det, for at få en bedre natur. Før var det en lang lige kanal, nu er det et slynget og bredt vandløb - ligesom det var engang, siger Aage Ebbesen.
Odderen, vandstæren, isfuglen og bjergvipstjerten er ifølge initiativtagerne, allerede rykket ind. Håbet er, at de en dag får de følgeskab af havørreder.
Den gendannede natur kan findes ved Kong Knaps Dige, hvor Hærvejen krydser Haller Å.
Hør mere om projektet i videoen øverst i artiklen.