Løb dig til højere karakter
En ny undersøgelse blandt 9. klasses-elever i Silkeborg viser, at de aktive får de bedste karakterer.
7. apr 2009, kl. 14:01
Mere end 30 dage gammel
0,5 højere karakter i snit. Det får de aktive skolebørn mere end dem, der oftere dovner den på sofaen.
Det er en stor undersøgelse, som Christina Fruergaard-Pedersen har lavet. Hun er ved at lave sin master i public health ved Aarhus Universitet.
- Generelt har de, som dyrker hård, fysisk aktivitet, et højere karaktergennemsnit end andre, forklarer hun til P4 Østjylland.
Hendes undersøgelse omfatter 571 skoleelever i Silkeborg Kommune. Ifølge P4 Østjylland viser undersøgelsen dog intet om, hvorfor de fysisk flittige i gennemsnit får højere karakterer.