LO hejser de røde faner

Håndværksfirmaer, der betaler for lav løn til polske arbejdere, er omdrejningspunktet for en demonstration i Århus.

Polske håndværkere skal have ordentlige forhold, når de arbejder i Østjylland.

Det mener LO, som tirsdag morgen vil demonstrere på De Mezas Vej i Århus, hvor en række polske arbejdere netop nu er i gang med at renovere en ejendom, skriver jp.dk.

De polske håndværkere er ansat i det polske firma Kant Budex, som er hyret som underleverandør af firmaet INbyg Aps, der har base i Åbyhøj.

Håndværkerne arbejder under polske løn- og arbejdsvilkår i Østjylland, da det ikke har været muligt at tegne en overenskomst med det polske firma.

Avisen skriver desuden, at der er indledt en blokade mod firmaet.