Livsfarligt såret af flugtbilist
En 43-årig mand ville hjælpe et rådyr - i stedet blev han ramt af en flugtbilist.
En 43-årig mand er i livsfare, efter at han i aftes blev ramt af en flugtbilist.
Manden standsede ved 18.30-tiden sin bil på Frijsenborgvej ved Hammel for at hjælpe en anden bilist, der ved et uheld var kørt ind i et rådyr.
Da den 43-årige var på vej tilbage til sin bil, der holdt i vejkanten med haveri- blinket tændt, blev han ramt af en Golf, der kom kørende med høj fart.
Bilen, der ifølge et vidne kørte mindst 140 km/t, ramte den 43-årige så hårdt, at han nu er indlagt med svære kvæstelser, talrige brud og indre blødninger.
Føreren af Golfen, der ramte den 43-årige, kunne ifølge Silkeborg Politi ikke undgå at opdage, at han havde kørt en mand ned. Alligevel valgte han at fortsætte sin kørsel og forsvandt dermed lige så hurtigt, som han kom.
TV 2 / ØSTJYLLAND har mere om sagen
i dagens udsendelser.