Livsfarlig leg på rådhusets tag
Det er smadderfarligt, advarer kommunen
6. maj 2014, kl. 21:09
Mere end 30 dage gammel
Det er farligt at kravle på rådhusets tag. Derfor skal man lade være!
Sådan lyder opfordringen fra Odder Kommune, efter at lokale unge tilsyneladende har fundet et nyt sted at tilbringe en del af fritiden.
Ifølge Odder Kommune har unge i flere tilfælde klatret op på rådhusets tag.
- Det er altså smadderfarligt, hvis man falder ned fra den højde, skriver kommunen på Facebook.
- Samtidig kan det bløde blytag ikke holde til, at man går på det. Det knækker og bliver utæt med store omkostninger på reparation til følge. So please stop!
Indtil videre er ingen - så vidt vides - kommet til skade på rådhusets skrå blytag.