Livredder-projekt druknet
Århus Kommune dropper planerne om at ansætte indvandrere som livreddere i en svømmehal i Gellerup.
18. feb 2004, kl. 13:28
Mere end 30 dage gammel
Århus kommune har skrinlagt sine planer om at ansætte indvandrere som livreddere i Gellerup Badet.
Kommunen har standset projektet, fordi 15 ud af 20 ansøgere svømmede for dårligt. Desuden var der en ansøger, der slet ikke talte dansk, og med kun fire ansøgere tilbage, var der for få deltagere til at kurset kunne gennemføres.
Projektets formål var ifølge metroXpress at integrere indvandrerne og samtidig løse behovet for flere livreddere med indvandrerbaggrund i Gellerup Badet. Århus Kommune håber dog på, at projektet til en halv million kroner kan genoptages på et senere tidspunkt.