Live-sex i Silkeborg

Ny kunstudstilling viser samleje mellem en kvinde og en mand

På udstillingen Blottet for skam på Galleri Kunstcentrum i Silkeborg kan man blandt andet opleve to mennesker dyrke sex.

Til formålet har galleriet hyret pornoskuespillere, der skal forsøge at gøre op med det, arrangørerne kalder et tabubelagt emne.

- Udstillingen er opstået på grund af et paradoks. Pornoindustrien er så stor, men samtidig er der mange, som har svært ved deres egen seksualitet. Der er porno overalt, men så er der den anden del, som er den rene, naturlige og smukke, siger teaterinstruktør Michael Iversen, der står bag udstillingen, til Jyllands-Posten og fortsætter:

- Jeg sætter udstillingen op for at fortælle omverdenen, at jeg synes, sex er en smuk, naturlig og dejlig del af det at være menneske og det at være i live.

Foruden live-sex mellem en kvinde og en mand vil der også være croquis-modeller og en onanerende kvinde.

Udstillingen kan opleves på Galleri Kunstcentrum torsdag den 23. august kl. 19-22.