VIDEO: En halv million julelys blev tændt i Randers

Julemanden ankom til Randers, hvor han sammen med julemor tændte juletræet på Rådhustorvet. Se video nederst i artiklen

500.000 julelys blev til eftermiddag tændt på Rådhustorvet i Randers. 

Det er kun anden gang, at juleudsmykningen i Randers kommer i brug. Med støtte fra en række erhvervsdrivende investerede Randers City sidste år i ny julebelysning.

Nisseorkester før lysene blev tændt.

- Vi gør det for at sætte julen i gang på en magisk måde, hvor alle kan være med. Borgerne synes, at det er fantastisk, fortæller eventkoordinator i Randers City, Anne Mette Aschelund, til TV2 ØSTJYLLAND. 

Læs også VIDEO: Se julemanden tænde 700.000 LED-lys i Aarhus

Som noget nyt fik byen en julemandens stol i Houmeden, en stjernehimmel i Brødregade samt en adventskrans, der tændes hver søndag.

Program

16.00: Randersnisserne spiller op på Rådhustorvet

16.30: Julemanden og julemor ankommer med båd til Dronningekajen

16.30: Marine kor starter optoget ved Dronningekajen

16.40: Julemanden fører an i juleparaden
 

17.00: Julemanden tænder juletræet og alle de smukke julelys på Rådhustorvet

17.15: Muddi & Salamidrengene spiller på Rådhustorvet

15.00-20.00: Julehestevognen kører i byen

Derudover er der som sagt et juletræ på Rådhustorvet og granguirlander i en række af Midtbyens gader, oplyser Randers City.