Litauere anholdt med skarpladt gevær

Poliiet fandt et ladt gevær i en bil, da fem litauere natten blev anholdt for at true landsmænd, der er ansat ved et gartneri i Sabro.

Lidt efter midnat natten til mandag fik politiet to anmeldelser fra et gartneri på Mandhusvej i Sabro. Fire mænd og en kvinde fra Litauen var mødt op og truede elleve kvinder, der ligeledes er fra Litauen, og som var ansat ved gartneriet.

Kvinderne følte sig meget utrygge, og da politiets patrulje ankom til stedet viste det sig, at de havde god grund til det. I de fem personers bil fandt betjentene nemlig blandt andet et skarpladt dobbeltløbet jagtgevær, adskillige haglpatroner, et patronbælte og en peberspray.

De fem litauere, der er i alderen 10 til 30 år, blev anholdt og afhørt med tolkebistand. Hvorfor de truede kvinderne ved politiet endnu ikke. De fremstilles i grundlovsforhør mandag.