Linie 3 vender hjem til Aarhus
Efter otte års pause gør trioen comeback
Linie 3 er tilbage med et nyt show der får premiere med 13 forestillinger i Tivolis Glassal d. 12. april næste år.
Derefter drager trioen på turné og første stop bliver Musikhuset i Aarhus, hvor de tre herre opfører deres show d. 21. og 22. september. Linie 3 kommer også forbi Silkeborg og Randers henholdsvis d. 2. nov. og d. 30. nov.
Anders Bircow, Preben Kristensen og Thomas Eje mødte hinanden på Aarhus Teater i 1979, hvor de hurtigt udviklede en særlig kemi og humor sammen. De dannede LINIE 3, og debuterede 21. juni samme år med 'Show For Sjov' på Jacobs BBQ i Aarhus. Der var kun plads til 50 gæster, men tit var besøgstallet næsten det dobbelte.
Herefter har trioen optrådt med legendariske underholdningsshows som '3 Mand Klædt Af Til Skindet', 'Hvor Er De To Andre', 'Rundrejsen 2001' og det stort opsatte '25 års Jubilæumsshow', der solgte 325.000 billetter. Igennem.